Share to: share facebook share twitter share wa share telegram print page

 

Andreas Rogert

Andreas Rogert
Født18. nov. 1754[1]Rediger på Wikidata
Trondheim
Død10. juni 1833[1]Rediger på Wikidata (78 år)
BeskjeftigelseDommer, politiker Rediger på Wikidata
Embete
SøskenHenrik Rogert
NasjonalitetNorge

Collingården

Andreas Rogert (født november 1754 i Trondheim, død 10. juni 1833) var en norsk justitiarius og medlem av Riksforsamlingen på Eidsvoll.

Rogert hadde juridisk utdannelse fra København, og arbeidet som sorenskriver og assessor før han i 1805 ble justitiarius i Trondheim Stiftsoverrett.

Han representerte sammen med Peter Schmidt Trondeim by på riksforsamlingen. Han var visepresident for forsamlingen den første uken og var én av de femten som satt i Konstitusjonskomiteen.

Rogert tilhørte selvstendighetspartiet. Han engasjerte seg i saker med nasjonal symbolverdi, blant annet var han talsmann for den gamle norske tronfølgeloven og sammen med Georg Sverdrup fikk han gjennomslag for en forskrift om kongekroning i Trondheim. Han var ellers ikke særskilt aktiv på forsamlingen, noe som kan skyldes hans helsetilstand. Jacob Aall skrev om han (sitat fra Dansk biografisk leksikon):

«Om R.s Kundskaber kunde ingen Tvivl være; men hans Sygelighed hemmede hans Virksomhed. Denne alvorlige og stille Mand, der var mer Olding formedelst Svaghed end af Alder, tog liden Del i Komiteens Forhandlinger som i Rigsforsamlingens i det hele. Fædrelandets politiske Farer forøgede hans melankolske Stemning, hvilken han dog sjælden og kun i Vennekreds lagde for Dagen i enkelte Ulykkesspaadomme. Kun da Talen var om Kongens Kroning, kom han noget i Aande og ivrede for, at den skulde ske i Throndhjem, hvilken Bestemmelse i Grundloven ogsaa skyldes ham.»

Etter riksforsamlingen tok Rogert med seg Falsens og Adlers grunnlovsutkast hjem til Trondhjem, og han hadde det i sin private boksamling til sin død i 1833.[2]auksjonen etter Rogert ble manuskriptet kjøpt av eidsvollsmannen Christian Horneman.[2]

Rogert var ikke aktiv i politikken etter riksforsamlingen. Hans bolig i Trondheim i 1814 var den staselige Collingården. Den ble revet i 1898 for å gi plass til Trondhjems Tekniske Læreanstalt. Området ble imidlertid ikke bebygget og utgjør i dag hoveddelen av Archidiakoni plass bak byens rådhus.

Det er reist en bautastein til ære for de to eidsvollsmennene Peter Schmidt og Andreas Rogert utenfor Nidaros domkirke.[2]

Referanser

  1. ^ a b Stortinget og statsraadet: 1814–1914. B. 1 D. 2 : Biografier L-Ø : samt tillæg, side(r) 719[Hentet fra Wikidata]
  2. ^ a b c Grunnlovsjubileet sett fra Trondheim Arkivert 6. mars 2014 hos Wayback Machine.. adressa.no (15. februar 2014)

Kilder

Eksterne lenker

Kembali kehalaman sebelumnya


Index: pl ar de en es fr it arz nl ja pt ceb sv uk vi war zh ru af ast az bg zh-min-nan bn be ca cs cy da et el eo eu fa gl ko hi hr id he ka la lv lt hu mk ms min no nn ce uz kk ro simple sk sl sr sh fi ta tt th tg azb tr ur zh-yue hy my ace als am an hyw ban bjn map-bms ba be-tarask bcl bpy bar bs br cv nv eml hif fo fy ga gd gu hak ha hsb io ig ilo ia ie os is jv kn ht ku ckb ky mrj lb lij li lmo mai mg ml zh-classical mr xmf mzn cdo mn nap new ne frr oc mhr or as pa pnb ps pms nds crh qu sa sah sco sq scn si sd szl su sw tl shn te bug vec vo wa wuu yi yo diq bat-smg zu lad kbd ang smn ab roa-rup frp arc gn av ay bh bi bo bxr cbk-zam co za dag ary se pdc dv dsb myv ext fur gv gag inh ki glk gan guw xal haw rw kbp pam csb kw km kv koi kg gom ks gcr lo lbe ltg lez nia ln jbo lg mt mi tw mwl mdf mnw nqo fj nah na nds-nl nrm nov om pi pag pap pfl pcd krc kaa ksh rm rue sm sat sc trv stq nso sn cu so srn kab roa-tara tet tpi to chr tum tk tyv udm ug vep fiu-vro vls wo xh zea ty ak bm ch ny ee ff got iu ik kl mad cr pih ami pwn pnt dz rmy rn sg st tn ss ti din chy ts kcg ve 
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9