Yngvar Nielsens utgave av visitasbøkene inneholder også flere andre av Jens Nilssøns skrifter, samt den kirkelige inndelingen av Oslo bispedømme.
Oslo og Hamar stift 1591 eller Jens Nilssøns Visitasbøger og reiseoptegnelser, er en oversikt over den kirkelige inndelingen av Oslo bispedømme, opptatt av biskop Jens Nilssøn i årene 1574−97. Originaltittelen er Register paa alle Sogner, hoffuitkircker oc Annexer i Oslo oc Hammers sticter, optegnit A° 1591 först oc nu siden Anno 1598, dvs. oversikt over alle kirkesogn, hovedkirker og annekskirker i Oslo og Hamar stift. Opptegnelsen gir også opplysninger om forne kirker som ikke lenger var i bruk på hans tid.
På denne tiden var det ikke en etablert skrivemåte for skriftspråket, ei heller for geografiske betegnelser i Norge. Det var heller ikke etablert et norsk språk (siden middelalderen), slik at stedsnavn kunne bli skrevet på ulike måter. Her er gjengitt en middelvei, i de tilfeller ulike skrivemåter benyttet av Jens Nilssøn. Det er gjengitt hans beskrivelse av kirkene på originalspråket, og satt sammen når han gir flere opplysninger om samme kirke.
Syllinge annex; oc flere annexer der til ved ingen mand bat sige; dog haffuer der verit trende capeller i fordum tid, vdi huilcke der giordis vndertiden tieniste vdi, før end religionen bleff reformit; den ene hed
Hval St. Halvards capel[1]; ere funditus vastered, den anden
Hæggen hoffuit kircke; ickon liden stenkircke der er it lidet pulpitum (prekestol). Haffuer 2. annexer, den ene heder
Ny kircke; annex til Modem. Der vdj giøris tienniste huer fierde Søndag. Den anden annex heder
Snarum kircke; annex til Modem. Der giøris oc tieniste huer fierde Søndag.
Vige annex; End her foruden er der en steen kircke met spir paa er øde, och saa gaat som forfalden. Aldrig haffuer mand hørt, at der haffuer liggit flere til nogen tid.
Holmen kircke; hoffuit kircken i Sigdall, der giøris tieniste huer anden Søndag. Ere 2. annexer, den ene heder
Vleberg kircke; annex til Sigdall, oc ligger i Kreysherrit, der giøris tienniste huer tredie Søndag oc vndertiden huer fierde effter leiligheden. Den anden annex heder
Aggers hoffuit kircke; huor mange annexer hun nu haffuer eller i fordom tid haffuer, staar til at forfare etc. Det er nu saaledis opspurt oc forfaaret.
Fyrresetter annex; haffuer staaet en trækircke i gamel tid; den er aldelis ødelagt oc nederbryt, saa mand kand intid see til hende.
Hoffuin steenkircke[4]; haffer ocsaa staaet en steenkircke, oc den er ocsaa nederbryt, vden alleniste nogit aff muren staar igen.
Smidtzstad capel[5]; Disligiste eth capel aff træ, oc den staar endnu nogit aff, som man kand see hinder, oc der holtis ocsaa prædicken i hinder, alt mens Aggers kircke vor wferdig
Marittedals kircke; staar endnu vid mact, oc holdis prædicken vdi 3 gange om aarit
Løfføenn S. Halduords capel; Den er en muret capel paa en øe, kaldis Lofføen; den er nu øde, saa at der icke i mange aar haffuer verit hollid tienniste.
Rollaug hoffuit kircke; er en trekircke [..] megit liden. Ere 3. annexer, den første heder
Vegli annex; er gamel oc holdis end nu vid lige, der giøris tieniste huer tredie Juledag, huer tredie Paaskedag och huer tredie Pindtzdag, och ellers saa offte som bønderne begierer tieniste efterdj den ligger iche saa langt fra hoffuit kircken som de andre annexer. Den anden annex heder
Nore annex; er gamel oc holdis end nu vid lige, der giøris tieniste huer tredie Søndag. Den tredie annex heder
Opdals annex; er gamel oc holdis end nu vid lige, der giøris tieniste huer fierde Søndag.
Rocke kircke; ligger nord fra hoffuit kircken en 1/2 mijll. Der giøris tieniste huer Søndag. End her foruden er it lidet capel heder
Asacke kircke; er en affeld trækircke liggendis i nordoust fra Bergs kircke 1 mil. Der giøris ingen tieniste, men er ødelagt, oc renten ligger til hoffuid kircken.
Thune hoffuit kircke; huilcken er megit forfaldenn och haffuer god hielp behoff Thj muren er ilde forderffuit, och der er iche heller laafft. Er en annex kallis
Glømen annex; paa Rolffsøen, och giøris tienniste huer Søndag vndertagendis naar dagen er kortiste.
Holdeby capel[24]; nu ødelagt, oc haffuer icke verit tieniste der i vdi 30 aar.
Bro kircke; Om sommeren naar dagen er giøris der tienniste huer Søndag.
Brasetter annex; tilforn haffuer verit hoffuitkircke och nu hollis for annex. Om sommeren naar dagen er giøris der tienniste huer Søndag. Den anden annex er
Hærrestad kircke; annex till Torsby, giøris tieniste huer Søndag
Lycke kircke; annex til Torsby, giøris tieniste huer Søndag
Draxmarck, Oddeuald och Herrestad haffuer tilfornn hørt til Vigens proustj, thj så berettet her Peder Anchermand at ther her Michel i Herrestad vaar proust, tha haffde hand baade Vigens och Bahusleens prouistj. Men siden der her Niels Draxmarck, Herrestad och Oddeualds kircker, saa vilde Her Jens intet befatte dig der met, och der med ligger de til her Nielssis proëstj.
Solberg hoffiud kircke; temmelige vel flid vden paa och tegt met tagsteen vndertagen choret det er tegt med spoon. Der giøris tieniste huer Søndag. Ere 2. annexer, den første heder
Jørlands annex; er en smuck sten kircke, der giøris tieniste huer Søndag. Den anden annex heder
Brattum kircke; annex til Ringesager, der giøris tieniste huer 5. eller 6. Søndag. Den anden annex kallis
Filckisager kircke; annex til Ringesager, der giøris tieniste huer 3. Søndag
Gyldstads/Giølestadtz kircke[28]; hos huilcken staar en liden trækirkcke [..], och er Jørgen Kruckous gaard, och den kircke vil hand lade bygge och forbedre igien.
Heiderdals hoffuid kircke; liggende i Tindtagit, er en trækircke megit vnderligt bygd met 3. smaa torn, it paa den østre ende paa chorit, it mit paa choret, och it mit paa kircken som klockerne henger vdj oc er størst. Oc er hun smucht flidt inden vdj met stoler, der er oc en smuck predichestoll, och andet saadant; vnder den ligger en liden annex
Lilleherritz kircke; annex til Heiderdall, som haffuer aff gammel tid liggit vnder Hiardal i Skatland.
Huidesiø hoffuit kircke; er en stenkircke och haffuer verit saa gaat som nedfalden paa den søndre side, men nu er thet opmurit, och de haffuer begynt at ferde tagit. Der ere 4-annexer, den første annex kallis
Brunckeberg annex; haffuer i fordom tid liggit vnder Sillegiord. Der giøris tienniste huer tdeie Søndag. Den 2. annex kallis
Roeli annex; Der giøris tienniste huer fierde Søndag. Den 3. annex heder
Nissedal annex; Vdj denne annex giøris tienniste huer femte Søndag. Den 4. annex heder
Hougs annex; den ene heder Hougs kiercke, ligger i Vangs bygden, en halffmil fra hoffuit kircken. Her foruden er der en stenkircke [der] heder
Bønisnæs kircke; liggendis 1 fierding fra Hole i synder til vester, der giøris ingen tieniste (aldeles forfalden, indtil den i 1676 blev istandsat). Noch er der en kircke heder
Steenskircke; ligger 1 fierding fra hole i øster, deri giøris iche heller tieniste (ligger nu fuldstændig i ruiner)
Nes kirke; oc er der til et annex, kaldis Nes, opp i dallen liggendis 4½ mil fra Hole.
Viger kircke; Noch er der en trækirke i øffre Ordal (Aadal), giøris ingen tieniste
Enn þa tok land oc riki Haraldr græfeldur sun Eiriks blodøxi oc redh firir Norege ix vætr Haraldr græfeldur sun Eiriks blodøxi oc redh firir Norege ix vætr oc fell i Limafyrdi i Sælendi.
oc do afþer epter þat tok Suend oc Hakon land oc riki epter fader sin. oc rædh firir Norege ij vetter oc flado (sic) sidan or Noregi firir Olafr hin helga.
Enn Olafr hinn helgi redh firir Noregi fimtan vetter, oc fell a Steigi.
Epter han tok land oc riki Sueinn Alfifuson oc redh firir Noregi vj vetter.
Enn þa tok Magnus hinn gode land oc riki rædh firir Norege xij vætter
Olaff hin digre drog af landet da 12 aar gammel var, oc kom Norie til møken gieffue oc lad (sic) christne alt riget, oc insette christe lag oc lantz lag som kallis Graagos. hans regiment var i 15 aar oc bleff saa slagen paa Stikelstad en Onsdag 4. august 1029
Grinkiel, var det første erchibiscop i Nidrosie i S. Oluffs tid. hannum loffuede S. Oluff aff Mostra ting, at han skulle raade for kircken oc ald christendomen i sit biscopsdomme.
Quidam ax his Jonas nomen fuit tempore Innocentij papæ, et canonicus fuit Asloensis. // En av dem het Jonas på pave Innocents tid, og var en kanon i Oslo.
Anders Matzøn. Der han var it lidet barn bleff hand borttagen aff en vlff, 3 dage, oc i samme 3 dage forsørgede vlffuen ham sin føde, dette bekente M. Anders selff paa sit yderste, disligest ocsaa hans moder. dette berette her Hans Bang for mig 14. Sep: anno 82.
M. Frantz Berig Othoniensis. M. F. B. vor hen vid 90 aar gammel effter hans egen beretning. Sommed er i den mening at han vor vel 100 aar gammel, disse tuende stiffter visiterit hand sielff ab anno 1548 vsque ad annum 74 et nihilominus postea vtrique diocesi præfuit, vsque ad annum 1580.
M. Jens Nielssøn Asloënsis. M. Johannes Nicolai, Aslojënsis et Hammariensis diøcesium superintendens, à Doctore Pavlo Matthiæ ordinatus, Hafniæ ipso die visitationis beatæ virginis anno Domini 1580 postquam prænominati M. Johannis, socer M. Franciscus ei munus episcopale resignasset, in exedra seu domo capitulari Asloiæ, paulò ante, videlicet die 29 Julij, ejusdem anni, siquidem in eum usque diem ab anno 1574 ob ingrauescentis ætatis molestias ipsius tanqvam coadjutoris opera de mandato Regiæ Maiestatis in visitandis ecclesiis et alijs hujus officij negotijs conficiendis vsus est M. Franciscus. Post cuius obitum hanc functionem administrauit prædictus M. Johannes, atque etiamnum administrat hodierno die, qui est 25 Martij quo celebratur festum annunciationis Mariæ anno labente, 1598 et posthac administrabit qvo ad Christo pastorum principi nostro visum fuerit.
Ormr fulde Arnoldum til Rom, oc bleff der ordinerit af hannom Hammers bisp at vere, i hans sted anno 1156 oc 1157. ipse vita functus et sepultus est Hammariæ. Om denne Ormr taler Crantzius at han handlede met Voldemar Danmarcks kong, der det ganske rige for hans mact vor forskrekit. Thi kongen lå met sin berustede skibs flode, vid Dramen oc TonsbergNoruegiæ lib. 5. cap. 10. dette skede tempore Frederici Barbarossæ, qui electus fuit imperator anno 1153, et regnauit annos 37.
Ragnar canonicus Hammariensis reiser til Rom anno 1152, oc bliffuer der ordinerit til bisp effter hannom, hand beflitede sig meget til at forfremme oc opbygge Trinitatis kircke.
Þorer etiam contendit Romam vbi ordinatus est episcopus ab Alexandro 3. anno Christi 1160, que tempore Fridericus Barbarossa Romæ fiut anathemate notatus ab Alexandro qui superbe pressit collum ipsius his verbis. Super aspidem et basiliscum ambulabis. Hic Torias accitus ad cæsarem et interrogatus de S. Erico rege Sueciæ, om hans handdel, cum eo colloquitur.
Juar, etiam ordinatus a pontifice Romanensi, et ipse quoque dedit operam structuræ templi, hand vor stckit tid biscop, døde i Hammer oc ligger der begraffuen.
Haluarder breui tempore episcopus fuit, ipse de mandato pontificis templicæ structuræ maximam nauauit operam, obijt Hammariæ ubi etiam sepeltus est. Vdi hans tid bleff Oslo domkircke funderit af Haraldo rege cognomento Gille, qui cæpit regnare anno 1130 et regnauit annos 6.
Pal reiste til Rom vdi ab Innocentio 3. episcobus promotus et domum reuersus etiam structuræ templi curam gessit maximam vdi dennis tid effter longsom krig oc blodstørtning var nu mesten al kong slekt oc blod i Norige ødelagt saa at en hed Magnus greffesøn vor bleffuen en kronede oc saluede kong til riget aff bisp Nielss i Oslo. Da opuctis Suere aff kong blod oc i hielslo kong Magnum. Denne Biscop Paulus kronede oc saluede Suere til Norgeskonning. I Bergen i herredagen lader kong Suere affliffue biscop Niels, fordi så at han kronede oc salvede kong Magnum. Obijt Hammariæ et ibi sepultus est Paulus.
Peter etiam profectus est Romam vnde ordinatus et reuersus episcopus cæpit fundare curiam episcopalem Hammariæ vbi obijt et sepultus est.
Gillebert anno 1278 regnante Magno 4 rege Noruegiæ, canonicus quidam Hammariensis Enarus nomine Romam ablegatur a pontifice Vrbano impetravit ne quis intruderetur ad episcopatum sine vocatione et electione collegii Hammarensis. eo reuerso mox iuxta tenorem priuilegiorum sourum commini suffragio eligerunt Gillebertum natum in Hetland, qui tunc fuit Hannariæ archidiaconus. Is Romam missus ab Vrbano pontifice ordinatus et domum reuersus templum et episcopalem curiam extrui curauit, ibidem mortuus et sepultus.
Þorfinnr anno 1278 vocatus a capitulo et ordinatus ad episcopatum, a Martino 4°. Sed parum fælici successu Illum n. [sic] multi persecuti sunt præsertin eques quidam auratus Hedmarchiensis hand met mact intog biscopsgorden oc bispen bleff saagiort saa han døde. Den ridder som forfulde Þorfin motte der for paue Nicolaum 4.iRom, at hente breff oc affløsning. Miles iste dictus est Hquinus Ragnel. Anno 1280 Romæ fuit Torfinnus 3°. anno Martini 4. papæ incicatione 11a.
Jorunder anno 1291, regnante Haquino episcopus Hammariensis fuit, en merckelig oc drabelig mand hand bleff kallit at vere erchebiscop i Tronhiem, for til Rom der at stadfestis aff pauen, beholt alligeuel Hammers Stigt, oc der til ordineret selff en suffraganeum som hed Thomas
Tostein. Romam profectus est cum literis commmendatijs capituli, anno 1300 vnde redjit muneri episcopali initiatus. obiit anno 1305 quo tempore Helgo episcopus erat Asloënsis.
Ingeldus anno 1307 vocatus et creatus episcopus bygdemegit paa kirken oc biscopsgaarden. hand førde paa erchebiscop Eileffs vegne, 400 florener guld for en skenck til pauen anno 1312.
Bottulff etiam vocatur ab Hammarensibus et Romæ ordinatus fiut.
Haluord vocatus et ordinatus Romæ anno 1326. Scholam iussit aperiri Hammariæ in qua eruditentur pueri, ipse fundatur fuit mensæ communis. Et anno 1347 [sic], ad generale concilium Nidrosiam ad Arnonem archiepiscopum profectus vbi comparuit cum Torstano episcopo Bergensi Gutormo Stauangrensi, och med biscop Erick Augustini søn, oc kaldis bisp Salomon aff Oslo. Vixit et mortuus est et sepultus Hammariæ anno 1330.
Hofuord præfuit dioecesi Hammarensi anno 1337 et anno 1341 etiam 1352 obiit Hammariæqve sepultus est.
Magnus Danus vor en regerendis herre oc biscop offuer Hammers stigt anno Christi 1364 i kong Magnus tid, som da vor Norigis oc Suerigis konung han regerede stigtid i 24 aar oc døde.
Anbernus creatus est episcopus qui antea fuit præpositus Hedmarchiensis obiit Hammariæ.
Siuardus anno 1440 ordinatur est episcopus cum antea fuisset pastor Vangensis ab anno 1419 vsque ad prædictum annum sub Erico rege huilcken han kom til hielp med hundrede rytter fra Hammer emod de Suenske, obiit et sepultus est Hammariæ.
Petrus Danus natus in Fionia factus est episcopus anno 1445 vel vt alii numerant 1437. hand lod hygge det høye torn på Hammers biscopsgård, obiit Hammariæ.
Gunner, en riddemandsmand fuit episcopus anno 1466. hand gaff megit gods baade til kircken oc communet. en gudfryctig oc from mand. hand ligger begruaffen i domkircken.
Karl Segersøn, her Segers søn på Greffsene i Ness paa Hedmarcken, tiente i kong Hansis cancelleri. fick først Thoden, met ald kongelige oc prestelige rente, holt der stedtze en capellan, der nest bleff biscop i Hammer. fick oc Aggershus i forlening der døde hand oc lod sig føre til Hammer at begraffuis.
Hermannus anno 1495 bleff hand eller vor da biscop i Hammer. hand vdrettit meget got, eblant andet kiøbte han met sine peninge iorder oc ioreparter oc funderit deraff met sit capitels råd S. Catharinæ altare. hand bleff der død oc i domkirken begraffuen anno 1500.
Karl Jensøn Jempt kallid fra Thoten der hand vor sogneprest. til at vere bisp i Hammer i erchibiscop Goutis tid i Tronhiem. hand funderit altare quinque vulnerum. bleff fangen oc førdt til Oslo for det opløb som skede på kiøluegen aff Todens bønder, oc skylte hannom med wrette derfor, de bleffue same dag fangne allesamen oc indsat i den huelffde murede kielder i prestegaarden.
M. Mogens Lauritzøn anno 1527. bleff kallid fra Oslo at vere bisp i Hammer hand funderit vor frue capel oc altare i domkircken aff Greffsen oc Greffsen gods. der bleff intig bistandigt. Thi hand bleff fangen for archibisp Oluffs skyld som lod ihielsla her Vincentz Lunge. Her Claus Bilde tog til sig formedelst kongens beuilning og samtycke alt det godtz. Biscopen døde i Anderskou anno Domini 1542 den 3. Octob. Hic Magnus ultimus episcopus Hammarensis fundator altaris saluatoris, captus fuit, et in Daniam abductus anno 1537 xi Calendas Iulij in profesto St. Divi Iohannis Bapristæ.
