Share to: share facebook share twitter share wa share telegram print page

 

Niagarafossen

for fossefallene i Niagaraelven, se Niagarafallene

«Niagarafossen» er en skillingsvise som er kjent i Norge fra 1909. Visa handler om en ulykke i de berømte fossefallene, og er innspilt på Frem fra Glemselen kap. 7 med Rita Engebretsen.

Teksten

  1. Det største fossefall som finnes her på jorden,
    er Niagarfossen grenseløse stup,
    dens vanne lyder lik en overmektig torden,
    som hastig styrter ned mot avgrunnveldets dyp.
    Til dette fossefall det også seg knytter
    et sant alvorlig drama som har hendt en gang,
    og mens du sitter ned en liten stund og lytter,
    vil jeg fortelle deg det i en liten sang.
  2. En sommerdag mens solen seg i vannet spegler,
    og morgenduggens rene dråper dufter bort,
    en munter ungdomsflokk utover vannet seiler,
    et stykke ovenfor det fall som er så stort.
    Mens de i likegyldihet med strømme føres
    og morer seg omkring en flaske brennevin,
    en mann fra stranden roper høyt og dem advarer
    at de må ro i hast mot elvestranden inn.
  3. Men mannens rop kan ei bevege disse dårer,
    de vet jo selv at fossen straks er nedenfor,
    men stoler på sin egen kraft og båtens årer,
    når bare de får fatt i årene og ror.
    Men enn en gang det ropes høyt fra elvestranden:
    Se Niagarafossen hastig nærmer seg,
    da svarer de med hån i munnen på hverandre:
    Det vet vi selv, og ti nå bare still med deg.
  4. Med strømmen driver de framdeles vilt nedover,
    og glemmer alt ved brennevinets søte rus,
    men endelig de nu ei dette lengre våger,
    men våkner opp og hører fossens ville brus.
    I hast de så får fatt i begge båtens årer,
    og tror så trygt at de på land skal være snart,
    men stakkars disse arme drukkenskapens dårer,
    thi båten drives nu alt med en veldig fart.
  5. Til alles skrekk de ser den ene åre briste,
    og tenk hva hjelper disse høye nådens rop,
    først nå sin egen blinde selvtillit de mister,
    og eier ikke mer igjen et fnugg av håp.
    Med hyl og jammerskrik de ubønnhørlig rives,
    med lynets hastighet mot avgrunnveldets dyp,
    et øyeblikk som ei av noen kan beskrives
    i dypet gjemmes de midt i sin drukkenskap.
  6. Hva synes du som til denne sangen lytter,
    går du med strømmen mot den skrekkelige grav,
    om du ved nådens kall anledningen benytter,
    at du må ro i land fra syndens ville jag.
    Det er så trygt å sette foten på det tørre,
    ved nådens strand på blodets faste klippegrunn,
    og slippe famle om i blinde her å spørre:
    Mon jeg blir liggende på Niagaras bunn.
Autoritetsdata
Kembali kehalaman sebelumnya


Index: pl ar de en es fr it arz nl ja pt ceb sv uk vi war zh ru af ast az bg zh-min-nan bn be ca cs cy da et el eo eu fa gl ko hi hr id he ka la lv lt hu mk ms min no nn ce uz kk ro simple sk sl sr sh fi ta tt th tg azb tr ur zh-yue hy my ace als am an hyw ban bjn map-bms ba be-tarask bcl bpy bar bs br cv nv eml hif fo fy ga gd gu hak ha hsb io ig ilo ia ie os is jv kn ht ku ckb ky mrj lb lij li lmo mai mg ml zh-classical mr xmf mzn cdo mn nap new ne frr oc mhr or as pa pnb ps pms nds crh qu sa sah sco sq scn si sd szl su sw tl shn te bug vec vo wa wuu yi yo diq bat-smg zu lad kbd ang smn ab roa-rup frp arc gn av ay bh bi bo bxr cbk-zam co za dag ary se pdc dv dsb myv ext fur gv gag inh ki glk gan guw xal haw rw kbp pam csb kw km kv koi kg gom ks gcr lo lbe ltg lez nia ln jbo lg mt mi tw mwl mdf mnw nqo fj nah na nds-nl nrm nov om pi pag pap pfl pcd krc kaa ksh rm rue sm sat sc trv stq nso sn cu so srn kab roa-tara tet tpi to chr tum tk tyv udm ug vep fiu-vro vls wo xh zea ty ak bm ch ny ee ff got iu ik kl mad cr pih ami pwn pnt dz rmy rn sg st tn ss ti din chy ts kcg ve 
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9