Share to: share facebook share twitter share wa share telegram print page

 

Silke

Silkesommerfuglens kokon, som er råmaterialet til silke.

Silke er fibre, som bl.a. silkesommerfuglen spinder. Den lever af bladene af træet Hvid Morbær (Morus alba). Skyrækker-Silkesommerfuglen producerer en grovere type end dens artsfæller.

Kaktussilke er vævet af fibre fra Kaktus-familiens planter i Nordafrika. Kaktussilkefibrene skinner som silken.

Silkestof blev først vævet i Kina måske så tidligt som 6000 f.Kr. Ifølge legenden var det den kinesiske kejserinde Xi Ling Shi, der opdagede den, og silken var forbeholdt kejseren. Ifølge legenden drak kejserinden te i en have med morbærtræer, hvor en kokon faldt ned i hendes kop. Kokonens ydre lag opløstes i den varme te, og da hun forsøgte at fiske den op af koppen, opdagende hun, at puppen indeholdt en lang fin tråd. Således blev hun den første der opfandt silke[1].

Med tiden spredte brugen af silke sig både geografisk og socialt i Kina og til andre dele af Asien. Silken blev hurtigt en eftertragtet luksusvare, og silkehandlen bredte sig ad karavaneruter til Indien, Mellemøsten og Europa. Disse handelsruter blev kendt som Silkevejen.

Kina holdt længe fremstillingsmetoden af det fine stof hemmelig, men omkring 300 f.Kr. lækkede hemmeligheden til Korea, og omkring 550 lykkedes det munke at smugle levende pupper til Byzans, hvor man straks indledte en produktion – også her som et statsmonopol. I 1305 findes der silkevæverier i Italien og Tyskland, hvor der arbejder asiater. Siden har flere lande produceret silke, heriblandt Frankrig, Danmark, Indien, Italien og USA. Under 2. verdenskrig var der mangel på silke til f.eks. fremstilling af faldskærme. Det førte til opfindelsen af erstatningsstoffer som nylon.

Referencer

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Silkefremstilling i kinesisk bloktryk (Det Kongelige Bibliotek, OA 102-298) Arkiveret 15. juli 2007 hos Wayback Machine

Kembali kehalaman sebelumnya


Index: pl ar de en es fr it arz nl ja pt ceb sv uk vi war zh ru af ast az bg zh-min-nan bn be ca cs cy da et el eo eu fa gl ko hi hr id he ka la lv lt hu mk ms min no nn ce uz kk ro simple sk sl sr sh fi ta tt th tg azb tr ur zh-yue hy my ace als am an hyw ban bjn map-bms ba be-tarask bcl bpy bar bs br cv nv eml hif fo fy ga gd gu hak ha hsb io ig ilo ia ie os is jv kn ht ku ckb ky mrj lb lij li lmo mai mg ml zh-classical mr xmf mzn cdo mn nap new ne frr oc mhr or as pa pnb ps pms nds crh qu sa sah sco sq scn si sd szl su sw tl shn te bug vec vo wa wuu yi yo diq bat-smg zu lad kbd ang smn ab roa-rup frp arc gn av ay bh bi bo bxr cbk-zam co za dag ary se pdc dv dsb myv ext fur gv gag inh ki glk gan guw xal haw rw kbp pam csb kw km kv koi kg gom ks gcr lo lbe ltg lez nia ln jbo lg mt mi tw mwl mdf mnw nqo fj nah na nds-nl nrm nov om pi pag pap pfl pcd krc kaa ksh rm rue sm sat sc trv stq nso sn cu so srn kab roa-tara tet tpi to chr tum tk tyv udm ug vep fiu-vro vls wo xh zea ty ak bm ch ny ee ff got iu ik kl mad cr pih ami pwn pnt dz rmy rn sg st tn ss ti din chy ts kcg ve 
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9