Sydlige NederlandeDe Sydlige Nederlande (nederlandsk: Zuidelijke Nederlanden; spansk: Países Bajos del Sur; fransk: Pays-Bas méridionaux), eller De katolske Nederlande, var den del af Nederlandene, som i stor grad var kontrolleret af Spanien (1556–1714) og Østrig (1714–1794) - og annekteret af Frankrig (1794–1815).[1][2] Regionen omfattede også flere mindre stater, som hverken blev styret af Spanien eller Østrig: fyrstbispedømmet Liège, rigsabbedi Stavelot-Malmedy, hertugdømmet Bouillon, hertugdømmet Horne og fyrsteabbediet Thorn. De sydlige Nederlande var en del af det tysk-romerske rige, til hele området blev annekteret af det revolutionære Frankrig.[3][4] De Sydlige Nederlande udgjorde det meste af
Noter
Litteratur
Eksterne henvisninger |