|
Wilhelm Dinesen
Adolph Wilhelm Dinesen (pseudonym Boganis) (født 19. december 1845 i København, død 28. marts 1895 sammesteds) var en dansk forfatter, officer, eventyrer og politiker. Dinesen var søn af Dagmar Alvilda Dinesen og Adolph Wilhelm Dinesen og voksede op på sædegården Katholm på Djursland som anden søn i en søskendeflok på otte. Han gik dog som dreng i skole i København og var da i huset hos generaltolddirektør grev von Sponneck. Ligesom faderen gik Dinesen militærvejen og blev i oktober 1863 sekondløjtnant ved 9. regiment og deltog som attenårig i kampene ved Danevirke (3. februar), Sankelmark (6. februar) og Dybbøl (18. april) i 2. Slesvigske Krig i 1864, hvor han udmærkede sig. Han skrev senere bogen Fra 8. Brigade om sine oplevelser fra denne krig. I 1867 blev Dinesen premierløjtnant og gjorde tjeneste i København indtil november 1870 (tog sin afsked 1873). Fra nytår 1871 sluttede Dinesen sig til den franske hær i den fransk-tyske krig, hvor han fik rang af kaptajn. I general Jean-Baptiste Billots stab fulgte han med østhæren og deltog i en række træfninger, indtil hæren kastedes ind i Schweiz. I marts måned tog han afsked fra den franske hær, men forblev i landet og oplevede nederlaget i Paris under Pariserkommunen, hvorom Dinesen nedskrev den eneste danske øjenvidneberetning, Paris under Communen (1873).  Samme år drog Wilhelm Dinesen til Nordamerika, hvor han først opholdt sig nogen tid i Nebraska i meget forskellige stillinger. En tid arbejdede han i pawnee-reservatet og skulle have været med på indianernes jagttur i det sydligste Nebraska, hvorunder disse blev massakreret af deres gamle fjender i lakota-stammen.[1] I perioden 1873-1874 slog sig ned i Wisconsins skove, hvor han ernærede sig som jæger. Han levede i perioder blandt indianere, og lærte deres levevis og natursyn at kende. Indianerne gav ham navnet Boganis (dvs. hasselnød), som han senere benyttede som pseudonym til Jagtbreve og Nye Jagtbreve. Han beskriver sine motiver således:
I 1879 købte han Rungstedlund og Folehavegård og giftede sig i 1881 med Ingeborg Westenholz, datter af Regnar Westenholz. De fik fem børn, heriblandt Karen Blixen og Thomas Dinesen. I sin tid som godsejer blev han politisk engageret. Fra 1885 sad han i Hørsholm Sogneråd og stillede sig 1887 til Folketingsvalg i Fredensborgkredsen ligesom 1890 i Grenaakredsen, men begge gange uden held. I flere småskrifter og talrige bladartikler samt på offentlige møder udtalte Dinesen sig med stor skarphed imod Københavns Befæstning og regeringens provisoriske lovgivning, men tillige mod Venstres politiske adfærd og for indgribende økonomiske reformer. I 1892 lykkedes det ham at blive valgt til Folketinget (for Grenaakredsen) som løsgænger og arbejdede her med fredning, jagtlovgivning og forsvarspolitik indtil sit selvmord i 1895. Wilhelm Dinesen skrev igennem hele livet, men fik særlig anerkendelse for Boganis' Jagtbreve, som løbende blev trykt i dagbladet Politiken. Disse breve peger frem mod natursynet hos bl.a. Johannes V. Jensen. Han er begravet på Hørsholm Kirkegård og portrætteret på et maleri af Laura Sarauw (1886). LitteraturBibliografi
Yderligere læsning
Fodnoter
Eksterne henvisninger
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||
